Taxi
London har et meget veludbygget netværk af taxis. De er letgenkendelige i gadebilledet og chaufførerne kører på licens.
De fleste taxier kører efter taxameter og kan nemt hyres direkte fra gadeplan. Skal du transporteres uden for Greater London, kan det dog godt svare sig at aftale en pris på forhånd – det er dog ikke alle der er villige til det.
De kendte sorte London taxis har i dag fået følgeskab af lignende biler i mange andre farver. Men bilerne er stadig fremragende til at manøvrere rundt i den trange trafik.
Der findes dog som i de fleste andre byer også pirat taxis, men hold dig langt væk fra dem. Som turist har du ikke en chance for at vurdere om det er godt eller skidt og risikoen for at komme galt afsted er stor!