London Tower Bridge

Tower Bridge, et af Londons vartegn

Enhver der har været i London – eller bare set en film, der foregik i London – har set Tower Bridge. Den er byens vartegn, som Eiffel-tårnet i Paris eller Frihedsgudinden i New York, og har vi set et billede af denne bros to store tårne, ved vi at handlingen foregår i London.

Udover at være et spændende arkitektonisk monument, indeholder broen også flere udstillinger, hvor af en del af dem udskiftes løbende.

London Tower Bridge
Tower Bridge er et af de meste fotograferede monumenter i London

I 1878 besluttede man sig for at den eksisterende bro over Themsen ikke længere kunne klare opgaven, og der blev derfor afholdt en konkurrence for at finde det perfekte design til en ny bro. Det var imidlertid ikke let at finde den rigtige kandidat, så den blev først bygget i 1894. Tower Bridge er en vippebro, hvor den midterste del er adskilt på midten og de to halvdele kan vippes op med et hængsel nærmest tårnene. Det oprindelige hejseværk var drevet af dampmaskiner, og disse maskiner kan stadig ses i broens maskinrum.

De to tårnes udformning er kraftigt inspireret af den nærliggende Tower of London, og for et mindre beløb kan man få lov at komme op i tårnene. Man kan også komme op at gå på den øverste gangbro, men på grund af de mange selvmordsforsøg er den oprindelige ræling nu udvidet med en kraftig afskærming i plexiglas.

Broens metaldele var oprindeligt malet i en farve der lignede chokoladebrun. De nuværende farvespil i rød, hvid og blå, er malet i 1977 i forbindelse med den engelske dronnings tronjubilæum.

Turister kan ind i mellem fejlagtigt henvise til broen som London Bridge, men det er en helt anden bro. Den krydser også Themsen, men lidt længere oppe.

Nærmeste Underground er Tower Bridge Station og Bermondsey Station

Billetter til udstillingen:

Voksne £6,00
Børn £2,50
Børn under 5 år gratis

Links

Tower Bridge Exhibition